Bekæmp fattigdom NU

07 marts 2014 Skrevet af 
i Blogs
  • Skriftstørrelse
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Bekæmp fattigdom NU Bekæmp Fattigdom NU

Fattigdomskonference

Fattigdommen er stigende i Danmark bl.a. p.g.a. de mange reformer, der har ramt de svageste hårdt. Familier splittes op på grund af gensidig forsørgerpligt, børn vokser op i fattigdom og kan ikke deltage i f.eks. sport.
Vi vil sætte fokus på fattigdom i Danmark og råbe politikerne op. Vi kræver at alle får en anstændig levefod!

 

KONFERENCE: BEKÆMP FATTIGDOM NU


Dato: Lørdag, 05. apr. 2014 - 10:00 til 16:00
StedUCC Sydhavn, Sydhavns Plads 4, 2450 København SV
ArrangørBekæmp Fattigdom NU
EntréTilmelding skal ske til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
HjemmesideBekæmp Fattigdom NU
 

Pressemeddelelse: Fattigdomskonference i Sydhavnen med Lisbeth Zornig Andersen.

Lørdag d. 5. april afholdes en konference med titlen Bekæmp Fattigdom NU i Københavns Sydhavn – Københavns fattigste bydel og Danmarks fjerde-fattigste postnummer. Konferencen kommer både til at bestå af spændende oplæg, debatter og workshops, der gerne skulle munde ud i igangsættelsen af konkrete aktiviteter, der kan sætte fokus på fattigdom i Danmark år 2014.

Oplæggene på konferencen leveres af: * Lisbeth Zornig Andersen, der er stifter af Huset Zornig, som bl.a. rådgiver myndigheder, institutioner og virksomheder omkring udsatte og arbejder på at forbedre forholdene for socialt udsatte mennesker. Lisbeth vil fortælle om livet set fra bunden af Danmark. * Annemette El-Azem, formand for Dansk Socialrådgiverforening region Øst, der vil fortælle om konsekvenserne af de fattigdomsskabende reformer, der er blevet politisk vedtaget over de seneste år, og hvad det gør ved mennesker at leve i fattigdom. * Allan Krautwald, medstifter af initiativet Syg i Svendborg, der gennem de seneste år ihærdigt har arbejdet på at få lokalpolitikerne i Svendborg i tale for at forbedre forholdene for syge og arbejdsløse. Allan vil give inspiration til, hvordan man i praksis kan opbygge en bevægelse, der kan sætte spot på fattigdom og ulighed i Danmark.

Konferencen er stablet på benene af en række personer, der i deres daglige virke kæmper imod ulighed og fattigdom i Danmark. En af dem er socialarbejder og tidligere byrådsmedlem i Odense Anna Rytter, der udtaler: ”Jeg har med egne øjne set, hvordan de politiske beslutninger påvirker de svageste borgere i en negativ retning. Nyttejobs og tvangsaktivering skaber ikke en vej ud af fattigdom, men er tvært imod med til at fastholde mennesker i nød. I dag er det nærmest umuligt at få tilkendt en førtidspension, selvom man er syg og uarbejdsdygtig, og mange borgere parkeres på fattigdomsydelser, som man knap kan leve af. Mennesker pacificeres af systemet. Vi vil gerne give disse mennesker en stemme og en hånd i kampen mod den fattigdom og ulighed, der ødelægger vores samfund”.


På konferencen vil der være repræsentanter fra en række organisationer, der beskæftiger sig med fattigdomsproblematikker. Der vil være stande, hvor man bl.a. kan møde: Stemmer fra kanten, Sydhavnskompagniet, Landsforeningen Lediges Vilkår, Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere, Ubetinget Basisindkomst, Forenede Demokrater, Folkets Frie Valg, Enhedslisten og Internationale Socialister.


En af deltagerne er Jeanne Toxværd, der er kommunalbestyrelsesmedlem i Gentofte. Hun siger: ”Jeg oplever i mit hverv som kommunalpolitiker, hvordan regeringens reformer påvirker de allersvageste i vores samfund og gør fattigdom og ulighed til et stigende problem, selv i en kommune som Gentofte. I kommunalbestyrelsen gør jeg selvfølgelig mit for at afbøde de værste konsekvenser for vore borgere, men det er slet ikke nok til at bremse den alarmerende udvikling”. Hun fortsætter: ”Det er nødvendigt at skabe en langt bredere bevægelse og protester fra neden, hvis vi vil bremse den udvikling af vores samfund, der skaber social deroute, udstødelse og eksklusion. Det er mit håb, at Fattigdomskonferencen kan være startskuddet til en bevægelse, der aktivt kæmper imod fattigdom og ulighed i Danmark”.

 

 

Konferencen afholdes på UCC Sydhavnen, Sydhavns Plads 4, 2450 København SV. Fra kl. 10 – 16. Tilmelding skal ske til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

 

 

Med venlig hilsen

 

Anna Rytter, på vegne af initiativet Bekæmp Fattigdom NU.

Tlf. 26281177

e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Læs pressemeddelelsen på modkraft:

http://modkraft.dk/kalenderopslag/konference-bek-mp-fattigdom-nu


Konferencen er også på facebook, find vores side her: www.facebook.com/FattigdomsKonference
Begivenheden opdateres løbende her: www.facebook.com/events/639411656093989/


Se program og evt. mere på facebook https://www.facebook.com/FattigdomsKonference

Bekæmp Fattigdom NU - Facebook event opslag

3701 Senest ændret Lørdag, 06 september 2014 08:01
Mere i denne kategori: