Der er arrangementer af denne type et godt sted at starte, ikke for nødvendigvis at sympatisere med alle emnerne eller løse alle verdens problemer, men bare den blotte tilstedeværelse - eller kippen med hatten på sidelinjen - er nok til at vise andre at man vil "noget" og ikke mindst en selv at man "gør noget".

Det er cirka lige så let som for raske mennesker at sætte den ene ford foran den anden og bevæge sig fra punkt A til B.

Kan man så gøre andet? Ja når bølgerne har lagt sig lidt og man har lyttet til andre - måske endda selv fortalt sin historie og fået nogle spørgsmål besvaret - så kan man deltage i debatterne, i forskellige "events", skrive til politikere, formulere læserbreve eller bare sige fra, hver gang en urimelighed bliver begået.

Jeg skal ikke gøre mig til smagsdommer over andres meninger eller valg - hvis deres udgangspunkt er som mit eget, at det sker i overbevisningen om at det er i fælles interesse og for fælles bedste.

Men jeg tillader mig at pointere, at vi måske kan have en forskellig opfattelse af hvad der er fælles interesse og fælles bedste. Og forventer at dine synspunkter får lige så meget plads i en debat om emnerne som mine egne synspunkter.

Når alt kommer til alt, så er indignationen netop udslag af vores følelse for medansvar og anstændighed, der skaber modspillet til den nuværende politiske kurs. Forkert eller ej - det er et andet spørgsmål, men lige nu er der folk som taber dagligt, og det stopper kun ved din og min fælles indsats.