×

Bemærkning

There was a problem rendering your image gallery. Please make sure that the folder you are using in the Simple Image Gallery Pro plugin tags exists and contains valid image files. The plugin could not locate the folder: media/k2/galleries/57

TEMA fleksjob: beskæftigelsespolitik og Carsten Koch-udvalget

17 december 2014 Skrevet af 
i Blogs
  • Skriftstørrelse
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

I dette lange og komplekse blogindlæg vil jeg først bringe en kopi af min henvendelse til Folketingets beskæftigelsesudvalg og -minister angående problemstillinger med reformarbejdet med lovændringerne til "Lov om aktiv beskæftigelsespolitik". Derefter vil jeg give en indledende gennemgang af Carsten Koch-udvalgets fase to arbejde.

 

Henvendelsen til Folketinget

Dags dato har jeg fremsendt følgende skrivelse til Beskæftigelsesudvalg og -minister:

Vedr.: L58/2014: lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring mv. og flere andre love

Kære medlemmer af beskæftigelsesudvalget samt beskæftigelsesminister.

På torsdag den 18. december skal Folketinget, som I er bekendt med, 3. behandle ovenstående lovforslag.

Efter gennemgang af alt relevant materiale inkl. høringsbrev og høringsberettigedes kommentarer, så føler jeg behov for at knytte et par kommentarer til lovforslaget, så også det store billede kan indgå i jeres overvejelser for såvel dette lovforslag som for den kommende rapport fra Carsten Koch-udvalget.

Først vil jeg påpege det åbenlyse i, at der i dag er to parallelordninger: en for det ordinære arbejdsmarked og en anden for det ekstraordinære arbejdsmarked. Vi kan således sige, at vi har etableret et sekundært system for bl.a. dagpenge (ledighedsydelse), efterløn (fleksydelse) osv. til fleksjobvisiterede.

Vi har i dansk politik har haft et ønske – truffet et politisk valg – om at oprette en socialordning for mennesker med permanent og varig nedsat arbejdsevne. Vi har med andre ord valgt IKKE at betragte denne gruppe af lønmodtagere for egnet i det ordinære dagpengesystem – og dermed som sociale klienter med særlige arbejdsmarkeds- og sociale behov.

Når der så i lovforslaget lægges op til en øget lighed mellem det ordinære dagpengesystem og fleksjobordningen bl.a. med hensyn til rådighedskrav, økonomiske sanktioner og genoptjeningsregler, så bør vi holde for øje, at vi enten må fortsætte med at behandle fleksjobordningen som et socialpolitisk anliggende med dertil knyttede særlige hensyn – eller løfte fleksjobordningen over i det ordinære dagpengesystem med skelen til de individuelle hensyn og brobyggeri til de kommunale socialforvaltninger (dermed ikke den skitserede RAR løsning).

Allerede tilbage i 2012 i forbindelse med reformen ”En del af fællesskabet” (fleksjob og førtidspension) var en del af de selvsamme emner oppe og vende i de indledende forhandlinger. Men de blev taget af tegnebrættet igen, fordi det ikke blev fundet acceptabelt at tilknytte fleksjob disse dele af den aktive beskæftigelsespolitik, fordi der er forskel i ret og pligt for ordinært ansatte og lønmodtagere i fleksjob. Ledigheden og jobmulighederne er ikke sammenlignelige, og ordningerne er forskellige i såvel økonomisk som retslig henseende.

Det vækker derfor forundring at gense disse elementer i det fremsatte reformforslag af den aktive beskæftigelsespolitik, da man ikke har gjort op med hverken kompensationsprincippet eller foretaget en udmåling efter samme målestok i de to ordninger.

En hel del af den uafklarede og ikke medtagne problemstilling ligger i følgende forhold: Der er to forskellige målestokke på beskæftigelsesområdet for dagpengesystemet og på socialområdet for fleksjobordningen – på samme måde som medejerskab for fleksjobordningen heller ikke udmåles efter samme målestok for lønmodtagere og arbejdsgivere. Entydig inddragelse og medansvar for alle parter er en nødvendighed for at skabe en varig succes.

Lønmodtagere i fleksjobansættelser ser, at de bliver mødt med flere og flere af de samme krav som lønmodtagere på det ordinære arbejdsmarked, uden at de tilhørende rettigheder følger med (her kan bl.a. nævnes, at lønmodtagere i fleksjob IKKE har retten til at modtage ydelser på samme niveau som dagpengemodtagere, idet satsen for ledighedsydelse kun udgør 89 % af maksimum dagpengesats, fleksjobbere har ikke samme ret til foreningsfrihed når det kommer til medlemskab af a-kasser, da de ikke kan forsikre sig, lønmodtagere med nedsat arbejdsevne har generelt set ingen mulighed for at forsikre deres restarbejdsevne mv.).

Jo mere denne gruppe af lønmodtagere ser sig sat uden for et reelt arbejdsmarkedsfællesskab, des mindre vil den identificere sig med dette fællesskab. Dermed bliver vores udfordringer større, når vi skal skabe et åbent og rummeligt arbejdsmarked med varige beskæftigelsesmuligheder for fleksjobansatte.

Min opfordring går derfor på, at I fremadrettet inddrager disse synspunkter og betragtninger i jeres kommende love for området, da to parallelsystemer ellers kun vil virke som forskelsbehandlende og ekskluderende og dermed være en stopklods for det rummelige arbejdsmarked.

I brev af 2. december fra beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen vægtes sanktionsmulighederne meget skarpt, skulle en fleksjobvisiteret afvise et jobtilbud. En tilknyttet kommentar hertil er, at der med den seneste reform af fleksjobordningen efter lovens ikrafttrædelse den 1. januar 2013 de facto ikke længere er tale om et ansættelsesforhold med en tilhørende forhandlingsret om løn- og ansættelsesvilkår. Vi ser allerede i dag, at lønmodtagere i nye fleksjobansættelser får deres kompetencer undermineret, deres intensitet mindsket (dermed økonomi forringet) og deres tidligere forhandlingsrettighed ignoreret.

Det er mig magtpåliggende endnu engang at gøre opmærksom på, at der ikke er forhandlingsret ved en fleksjobansættelse, med mindre at a) der er tegnet overenskomst/lokalaftale og b) der er nok organiserede lønmodtagere på virksomheden til, at der er en faglig repræsentant, som kan deltage ved ansættelsessamtalen og varetage fleksjobvisiteredes interesser. Det er derfor IKKE rimeligt med identiske sanktioneringer som i dagpengesystemet, da mange fleksjobbere dermed havner i tilbudte ansættelsesforhold til underbetaling UDEN mulighed for at takke nej og undgå de dertilhørende sanktioner.

Enten må lønmodtagere i fleksjobansættelser sikres samme forhandlingsret som lønmodtagere på det ordinære arbejdsmarked med tilsvarende økonomisk kompensation ved ledighed. Eller også bør kompenserende socialpolitiske hensyn udvises for ordningen.

Jeg vil med et citat fra Danske Handicaporganisationer afslutte denne del af min henvendelse: ”Det er et meget stort problem, at man skærper kravene og sanktionsmulighederne så drastisk for denne gruppe, og det var ikke en del af reform-aftalen”. For yderligere kommentarer henvises til Danske Handicaporganisationers foretræde for beskæftigelsesudvalget.

Som jeg nævnte indledningsvis, vil også Carsten Koch-udvalgets rapport komme til at berøre fleksjobordningen – og tilsyneladende også førtidspensionsområdet. Jeg har gjort mig en lang række observationer i den anledning, som jeg anser for vigtige og nødvendige at holde for øje, allerede FØR den omtalte rapport er udarbejdet og publiceret. Kun herved kan vi kommer til at debattere indholdet i det rette lys med den fornødne viden. Dette gælder for såvel ekspert- som partsgruppens foreløbige arbejde med ”Koch-udvalget fase to”. Jeg henviser her til nedenstående link benævnt ”kildemateriale – Carsten Koch-udvalg fase to”.

Med venlig hilsen
Claus Jansson, initiativet ”STORM” (Socialt Trængte Og Retskrænkede Medborgere)

Kopi af denne mail vil blive delt med over 30.000 berørte borgere og øvrige interesserede på de sociale medier samt på diverse blogs.

Kildehenvisninger:

(DH): http://www.handicap.dk/nyheder/copy2_of_2014/lovforslag-om-beskaeftigelsesreform-foerstebehandles

Samt (DH): http://www.handicap.dk/nyheder/copy2_of_2014/nyhed-om-foretraede-vedr.-beskaeftiglesesreform

Samt (BM): http://www.handicap.dk/dokumenter/breve/henrik-dam-kristensens-svar-til-dh/ministersvar%20DH%20skriv%20til%20BEU%202.%20behand.%20L58-%20L59%20-1.pdf

Samt (Carsten Koch-udvalg fase to): LINK TIL DETTE BLOGINDLÆG


Carsten Koch-udvalg fase to

Efter en gennemgang af kommissoriet og nuværende udarbejdede kommentarer er det med den største mistro, jeg ser på Carsten Koch-udvalgets proces del to – et udspil om at bedre mulighederne for de svageste borgeres ofte fraværende eller ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Jeg føler en stor uro ved, at et såkaldt ekspertudvalg ikke har en, der repræsenterer borgeren med den nedsatte arbejdsevne, som det hele vedrører – der er ingen repræsentanter fra patient- og handicaporganisationer/foreninger hverken blandt eksperter eller i partgruppen. Man har KUN en følgegruppe af faglige organisationer.

Her er et eksempel på, hvorfor jeg er urolig: LO og FTF har sendt nogle anbefalinger, og det fremgår af det underliggende materiale:

"Ansættelse i socialøkonomiske virksomheder skal enten anvendes som en vej til ordinær beskæftigelse, som den ansatte selv er enig i og indforstået med – eller som et relevant og meningsfyldt beskæftigelsestilbud til den gruppe af førtidspensionister, der ellers ville stå uden for arbejdsmarkedet" (min fremhævning).

Jeg hæfter mig ved, at der står FØRTIDSPENSIONISTER, hvilket vil sige, at der allerede de facto er konsensus om, at førtidspensionister skal til at aktiveres. Det er svært forståeligt, hvis det skulle dreje sig om allerede bevilligede førtidspensioner, da der intet har været nævnt i denne retning (muligvis retsstridigt). For nuværende er det en forudsætning for tilkendelse af førtidspension, at man overhovedet ikke har nogen arbejdsevne. Det skal senere vise sig, om dette er en fejlformulering eller misforståelse.

Kilde: http://www.ftf.dk/fileadmin/Bruger_filbibliotek/Arbejdsmarked/Beskaeftigelse/LO-FTF_konkrete_anbefalinger_CKII_socialoekonomiske_virksomheder.pdf

Carsten Koch-udvalgets sammensætning

Ekspertgruppen
Formand for ekspertgruppen er Carsten Koch, tidligere skatte- og sundhedsminister og blandt andet nuværende formand for Beskæftigelsesrådet.

Derudover består ekspertgruppen af:
Michael Rosholm, professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet og tidligere vismand.
Per Kongshøj Madsen, professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA), Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet, og formand for AE, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Vibeke Jensen, beskæftigelseschef i Aarhus Kommune og tidligere medlem af Arbejdsmarkedskommissionen.

Partsgruppen
Da regeringen i februar 2013 nedsatte ekspertgruppen, blev der samtidig nedsat en partsgruppe, som består af LO, FTF, AC, 3F, Dansk Metal, HK, FOA, DA, DI, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Tekniq, Lederne og KL.

Kilde: http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Udredning%20af%20beskaeftigelsesindsatsen/Ekspert-%20pg%20partsgruppe.aspx

Valg af retorik

Der har igennem længere tid været en del fokus på brugen af retorik i debatterne på de sociale medier, og også i denne sammenhæng kunne man ønske sig bedre valg af retorik, både når det gælder udtryk, og når det gælder omgang med faktuelt indhold.

Her et eksempel på retorikken fra indledningen af udvalgets kommissorium:

"I dag er der dog 750.000 danskere i den arbejdsdygtige alder, som mere eller mindre permanent står udenfor arbejdsmarkedet."

Kilde: http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Udredning%20af%20beskaeftigelsesindsatsen/Kommissorium.aspx

KL (Kommunernes Landsforening) gentager ligeledes indledningsvis de 750.000: "Heraf er 230.000 tilkendt en førtidspension."

Der findes allerede en skånejobordning i dag, og der har indtil videre INGEN politisk udmelding været om, at der skal til at ske aktivering af mennesker på førtidspension eller en revisitation af dem.

KL’s 20 sider lange politiske udspil "Ind på arbejdsmarkedet – et politisk udspil" har mange flot beskrevne intentioner, som har karakter af et salgskatalog. Deres fem anbefalinger er bl.a.

- borgeren skal have øget ansvar for sin egen situation
- der er behov for fortsat afbureaukratisering
- kommunikationen til borgeren skal ændres (mindre lovtekst)
- der skal bruges flere frivillige (gratis og ansvarsfraskrivende)

Hertil kommer brugen af citater fra ukendte men dog navngivne personer som underbygning af KLs bidrag.

KL har fortsat fokus på problemerne med fastholdelsesfleksjob, og de vil have ændret rimelighedskravet (regler mod konkurrenceforvridende aktiviteter).

Forskelsbehandlingsloven

KL ønsker, at der bliver set på en ændring af forskelsbehandlingsloven. De mener, at loven hindrer arbejdsgivere i at skabe fleksjob. Hvis forskelsbehandlingsloven ændret, mener jeg dog, at det kan føre til en afskaffelse af beskyttelsen for mennesker med handicap. Og det vil være stærkt problematisk.

Kilde: http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_70038/cf_202/Ind_p-_arbejdsmarkedet_-_Et_politisk_udspil.PDF

Det har Danske Handicaporganisationer følgende kommentarer til:

"Beskæftigelse for mennesker med handicap skal prioriteres politisk, og der skal investeres kraftigt i blandt andet bedre og større anvendelse af de handicapkompenserende ordninger og revalidering, for at det kan lykkes. Til gengæld kan det betale sig." "På mødet blev forskelsbehandlingsloven også drøftet. DH er bekymret for, at arbejdsgiverne fortolker loven på en måde, som skader virksomhedernes lyst til at ansætte personer med handicap og fleksjobbere. DH bad ministeren sikre et oplyst grundlag om loven og mere viden til virksomhederne, så de ved, hvilke forpligtelser de har som følge af loven. Ministeren delte DH's bekymringer, og DH ser derfor frem til politisk handling på dette område."

Kilde: http://www.handicap.dk/nyheder/copy2_of_2014/beskaeftigelse-for-mennesker-med-handicap-skal-prioriteres

Tilbagevenden til arbejdsudbud og demografi

KL indleder deres 3 dokument i serien "ind på arbejdsarbejdsmarkedet, fakta og analyser" med en række postulater, som de ikke underbygger med fakta – det er desværre en præsentation, som dermed fremstår som påstande eller minimum som gentagelser af politiske budskaber (nonfaktuelt). Et af postulaterne er dette:

"Men den stigende efterspørgsel efter arbejdskraft løser ikke nødvendigvis alle vores udfordringer, fordi arbejdsstyrken falder. Vi bliver færre i den erhvervsdygtige alder og en stigende andel af befolkningen i den erhvervsdygtige alder, har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet."

Vi ser her en tilbagevenden til den samme retorik og de samme politiske budskaber, som blev brugt meget før finanskrisen. Alle budskaber om demografi og arbejdsudbud har været debatteret med store armbevægelser af eksperter for og imod postulaterne. Der er ikke evidens for de beregninger, som stammer fra teoretiske regnemodeller, og som ligger til grund for både demografien og arbejdsudbuddet.

Man kan med rette pointere, at alderen for tilbagetrækning er stigende, at tilflytningen til Danmark er stigende og at automatiseringen erstatter langt flere ansatte fremover. Så alt i alt er det en række fremførte påstande, hvor der ikke føres KLs egne "fakta og beregninger", som der hersker stor uenighed om.

Manglende beregninger eller understøttelse af fakta:

- efterspørgslen efter arbejdskraft er svagt stigende, hvor er den fremskrivning som ligger til grund for påstanden om, at der skulle komme en stigning af betydning?

- et fald i arbejdsstyrken mangler en nærmere dokumenteret redegørelse, da de seneste demografiske forudsigelser er svært fejlbehæftede.

- hvilke beregninger ligger til grund for udsagnet om færre i den arbejdsdygtige alder med henvisning til, at vi trækker os senere og senere tilbage fra arbejdsmarkedet?

- med hvilken dokumentation kan KL fastholde postulatet om, at en stigende del af mennesker i den erhvervsdygtige alder har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet?

Kilde: http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_70040/cf_202/Ind_p-_arbejdsmarkedet_-_Fakta_og_analyse.PDF

Fleksjobbere som del af den offentlige forsørgelse

Fleksjobbere og deres udførte arbejde bliver under ET kaldt for "passiv offentlig forsørgelse" i den offentlige debat. Det er faktuelt forkert. Opgørelser bør ske på årsværk (omregnet til fuldtidsbeskæftigede) og ikke personer.

Samme fejl opstår i KL’s materiale som følge heraf:

"I 2. kvartal 2014 var der ca. 620.000 personer i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse eksklusiv personer på efterløn og SU.... Af de ikke-jobparate er 231.000 på førtidspension, 58.000 i fleksjob og 100.000 på kontanthjælp."

Så fleksjobbere i arbejde er altså på offentlig forsørgelse og ikke-jobparate og førtidspensionister anses også for i beregningerne at være arbejdsduelige. Det er en provokation!

På side 29 (fortsat fakta og beregninger) gennemgås udviklingen af antal lønmodtagere i fleksjob, herunder den mindre stigning i antallet – helt uden at man inddrager bonusordningen for minifleksjob, som hovedparten af stigningen må tilskrives.

For yderligere materiale henvises til cases: http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_70041/cf_202/Ind_p-_arbejdsmarkedet_-_En_casesamling.PDF

12378 Senest ændret Søndag, 06 december 2015 02:11
Mere i denne kategori:

Senest fra Claus Jansson

Billedgalleri

{gallery}57{/gallery}