Cirka Kl 14 den 14 December

Det er vigtigt i et demokrati - at man kan udtrykke sig.

Politiet forlanger CPR osv. udleveret fra tilfældige folk og forhøre folk på Rådhuspladsen, fordi nogle kridtbanditter har aftalt at kridte på Rådhuspladsen - selv fotografer og folk uden kridt i hånden kontrolleres og man forlanger cpr og ønsker at se noget legitimation samt kørekort fra fodgængere.
Politiet beder om deres cpr nr osv. og andre mennesker på gaden undre sig over hvad politiet laver og hvorfor poltiet brug tiden på netop dette?
 

Vi lever i en tid hvor det er NØDVENDIGT at synligøre - hvad nogle ønsker skal  forties - systemkritik er vigtigt og nødvendig og det tilladt at være uenig men selv på arbejdspladser tør ansatte ikke udtale sig og whistle-blowers er nødvendige og her snakker vi altså ikke om anonyme falske anklager af borgerne fra statens side men om retsikkerheden for alle mennesker.

Det er jo min mening og derudover har jeg intet med kridtbanditterne at gøre udover jeg følger med i alt hvad der sker af protester og events - fordi jeg finder det relevant i forhold til den demokratiske ret til ytringsfrihed og menneskerettighederne men pludselig respektere man ikke pressefriheden heller?

Jeg kan tilmed være uenig mange kritbanditternes meninger/ytringer men det er uhyggeligt hvis vi lever i et land hvor pressefriheden, ytringsfriheden samt grundloven og de internationale menneske rettigheder ikke mere ses som grundlæggende i resterne af vores demokrati.

Alle de reform ramte borgere - kan fremstilles i DR/TV2 som man ønsker det men ytringer på gaden vil systemet slå ned på som graffii eller hærværk selvom det blot er kridt og at budskaberne forsvinder sammen med uligheden vokser og hvad det så ikke giver mulighed for af umenneskelighed.
Ansvaret er ganske politisk og det ligger flere steder.


§ 77
Paragraf fra Grundloven
LOV nr 169 af 5/6/1953
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.

Artikel 19 fn menneskerettighedserklæring

Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne
ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset lande grænser.
 

Informations- og ytringsfrihed handler om retten til at modtage og meddele oplysninger og meninger. Det er et af de afgørende kendetegn på et demokrati. De grundlæggende rettigheder er fastslået i grundloven og i Den Europæiske Menneskeretskonvention.

Grundlovens § 77 forbyder censur, det vil sige at ytringer kontrolleres før de offentliggøres. Andre love kan imidlertid fastsætte begrænsninger i ytringsfriheden med henblik på efterfølgende ansvar.

Den Europæiske Menneskeretskonventions artikel 10 har et bredere sigte end grundlovens § 77. Den beskytter informationsfriheden, det vil sige både retten til at meddele og retten til at modtage oplysninger. Og den beskytter mod både censur og efterfølgende ansvar.

Folketinget har i 1992 vedtaget Den Europæiske Menneskeretskonvention som lov, og dermed er den fuldt indbygget i dansk ret. Den forpligter desuden som traktat, og Menneskeretsdomstolens praksis har stor betydning – ikke mindst for pressefriheden.

Der må ikke foretages indgreb i informationsfriheden uden at tage alvorlige hensyn til behovet for offentlighed i et demokratisk samfund.

Citat fra KRIMS side

Må man videooptage politiet ved anholdelse mv. - 14. okt. 2006 ?
Det er tilladt at videooptage politiet under en anholdelse. Som nævnt flere steder på KRIMs hjemmeside, er det tilladt at fotografere hvem som helst, når de befinder sig på et frit tilgængeligt offentligt område. Dette gælder også politiet. Borgere, som fotograferer politiet under anholdelser mv. gør politiet og samfundet en stor tjeneste, idet filmen kan tjene som bevis under en eventuel sag. Hæderligere og ordentlige politifolk vil kunne rense sig ved hjælp af optagelsen, og politifolk, som begår ulovligheder, vil kunne retsforfølges.
Kilde: http://www.krim.dk/undersider/brevkasse/brevkasse-indhold.htm
 

Det er lovligt at fotografere politiets arbejde på frit tilgængelige steder. Det er som udgangspunkt forbudt at fotografere personer, der befinder sig i boliger, haver eller andre ikke frit tilgængelige steder (straffeloven 264 a). Forbudet skal primært beskytte privatlivet. Det kan være berettiget, at fotografere politi, brandfolk m.v., der er på arbejde på privat område, hvis hensynet til den offentlige interesse vejer tungere end hensynet til beskyttelse.


§264a

Lovbekendtgørelse nr 909 af 27/9/2005

Kapitel 27: Freds- og ærekrænkelser

Den, som uberettiget fotograferer personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Det samme gælder den, der ved hjælp af kikkert eller andet apparat uberettiget iagttager sådanne personer.

Informations- og ytringsfriheden må kun begrænses, når det et nødvendigt i et demokratisk samfund. Derfor er der vide rammer for både positiv og kritisk omtale af politiets arbejde. Se under emnet ”informations- og ytringsfrihed”. Offentlig kritik af bestemte politifolk for pligtforsømmelse eller ulovlige handlinger kan være en overtrædelse af injuriereglerne.

http://www.ft.dk/Demokrati/Grundloven/Hvad%20siger%20grundloven/Kapitel%208_Borgernes%20rettigheder.aspx

Der benyttes kridt og budskaberne forsvinder når det regner.

Om fotografering af politiet:

http://djfotograferne.dk/Nyheder/2014/August/At-fotografere-politi-i-arbejde-er-en-borger-rettighed/

http://danskemedier.dk/wp-content/uploads/2013/11/guide_presseetiskeregler_pages1.pdf


Hvad må poltiet spørge om ?

Politiet kan kræve, at en borger oplyser sit navn, adresse og fødselsdato (retsplejeloven § 750). Ellers har politiet ikke krav på oplysninger, bortset fra de sjældne situationer, hvor der er anmeldelsespligt. Se spørgsmålet.

Men hvorfor forlanger man så CPR numre på folk som tilmed fremviser pressekort og de relevante oplysninger ?

Redaktionelle medarbejdere ved medier omfattet af medieansvarloven er som udgangspunkt undtaget fra pligten til at vidne. Se under emnet ”kildebeskyttelse”.

Personer, der er mistænkte eller sigtede, har ikke pligt til at give politiet oplysninger. Hvis de gør det, har de ikke pligt til at tale sandt. Ved afhøring af en sigtet skal politiet udtrykkeligt oplyse, hvad sigtelsen går ud på, og at der ikke er pligt til at udtale sig (retsplejeloven § 752). Sigtede eller tiltalte har heller ikke pligt til at udtale sig i retten.

Det er strafbart at give politiet forkerte oplysninger for at rette mistanke mod uskyldige (straffeloven § 164).